Dansk Kirkeklokketeknik A/S

Dansk Kirkeklokketeknik A/S er landets førende på både teknik og IT.
Vores mission er at levere løsninger så optimale som muligt. Først og fremmest for at værne om kirkernes klokker og bygninger samt at give kirkens ansatte de bedste arbejdsforhold i relation til ringeanlæggene. Vi har gennem de mange år sat ny teknologi i højsædet således, at vi kan levere løsninger, som på alle måder er fordelagtige. Vi benytter maskiner og computerstyringer, som er både tidssvarende og fremtidssikrede. Løsninger som samtidig både ved anskaffelse og på sigt er de økonomisk mest fordelagtige.
For os er det vigtigt at tydeliggøre at et ringeanlæg er en samlet enhed. De enkelte dele deri må være nøje afstemt efter hinanden for at få et optimalt produkt. Klokke, klokkearmatur og ringemaskine må være nøjagtigt modelleret i forhold til hinanden for at være så skånsomme ved klokken og for at få den bedste lyd. Vi har derfor de senere år lavet 3D computermodeller af anlæggene og kan som det eneste firma her tilpasse enkeltdelene i et anlæg og afprøve dem virtuelt. Dette giver os et unikt værktøj når vi skal projektere. Vi er simpelthen førende på raffinerede og elegante teknologiske løsninger, der også holder i fremtiden.
Dansk Kirkeklokketeknik A/S kan samtidig kalde sig landets ældste klokkefirma. Vi er en direkte udløber af De Smithskes Klokkeafdeling, der støbte de første klokker omkring år 1900.